11 okt. 2017 | Aeroventic
5.0
Smedelærlinge - Klædt på til fremtiden med en faglært læreplads

En målsætning om hele tiden at have 10 lærlinge betyder, at hver sjette medarbejder i produktionen er en lærling.

– Vi har altid haft tradition for at have lærlinge, men de seneste år har vi taget endnu flere lærlinge ind, og det ønsker vi at fortsætte med i fremtiden, fortæller produktionschef Peter Bjerrisgaard.

Og en faglært uddannelse er en god investering i fremtiden ifølge Dansk Industri, som estimerer, at der i 2025 vil mangle intet mindre end 44.000 faglærte i Danmark. Hos Moldow vil man gerne have de unge lærlinge men oplever også, at unge ofte bliver opfordret til at vælge en gymnasial uddannelse fremfor en faglært.

Forældet syn på faglært uddannelse

Kim Beier, som er udlært hos Moldow og nu fastansat, tager ofte til arrangementer for at udbrede kendskabet til fordelene ved faglært uddannelse og arbejde – og ikke mindst rette de misforståelser, der hersker:

– Mange har den forestilling, at arbejdet som eksempelvis smed er ensformigt, kedeligt og uden muligheder for udvikling. Men det er en misforståelse. Med produktionsformerne i dag er serieproduktion og ensformigt arbejde mindsket betydeligt, og du har både meget ansvar og mange udviklingsmuligheder.

Udover mulighederne for fastansættelse efter endt læretid, åbner en faglært uddannelse også nye døre til eksempelvis at læse videre, og med en faglært baggrund er man ofte godt stillet i jobsøgningen bagefter:

– Når vi søger teknikkere, ingeniører, sælgere og projektledere, ligger personer med faglærte uddannelser øverst i bunken, da de har en anden forståelse for arbejdet og produkterne end en ikke-faglært, fortæller direktør, K. Preben Hansen.

Praktikperiode inden læretid

Lærlingene hos Moldow er uddanner sig til klejnsmede og rustfrie klejnsmede, hvilket tager 4 år, hvoraf ca. 1 år bruges på skole.

– Da vi hvert år uddanner lærlinge, søger vi nye unge mennesker, som kunne tænke sig en læreplads hos os, når de er færdige med folkeskolen, fortæller Peter, og fortsætter:

– For unge, der er interesserede i at uddanne sig til klejnsmede, tilbyder vi en praktikperiode på 2-4 uger eller ansættelse som fejedreng, hvor de kan snuse lidt til faget, og vi kan se, om de har den rigtige ”ånd” til at blive lærling hos os.

Moldow har allerede uddannet to smede i år, som er blevet erstattet af nye lærlinge, og i næste måned uddannes én mere. De resterende bliver færdige på forskellige tidspunkter i løbet af de næste fire år.

En vigtig investering

– Det er utroligt vigtigt for os, at der kommer nye kræfter ind i firmaet, og at vi samtidig giver de unge et sted, hvor de kan uddanne sig og blive dygtige til deres fag, fortsætter han.

– Det er en investering for os at have lærlinge, og mange af de folk, vi har i produktionen i dag, er uddannet hos os. På den måde sikrer vi, at de kan de ting, vi kræver, og ved, hvordan dagligdagen fungerer hos os. Samtidig giver det en god dynamik og energi at have de unge i produktionen, fortæller Peter Bjerrisgaard.

Hvad er aeroventic?
  • Hvad er aeroventic?

    Aeroventic er en international løsning dedikeret til HVACR industrien. Det er designet til at skabe mulighed for både producenter og distributører at præsentere deres forretningsmæssige værdi og produkter i hele verden. Et system giver mulighed for global rækkevidde.

  • Firmaprofil

    Byg din virksomheds værdi og præsentér din konkurrencemæssige fordel.

    Del dine kataloger, softwarevalgsprogrammer og alle forretningsfakta, du anser for vigtige.

  • Produkt virtuelt showroom

    Det er et godt sted at præsentere alle dine produkter på en gang ubesværet. Hvert produkt er udstyret med en mulighed "Tilføj til forespørgsel" for kundens bekvemmelighed. En kunde sender en forespørgsel direkte til dig.

  • Nyheder & Informationskanal

    Dybest set er aeroventic en tilsvarende for offline messe, hvor du præsenterer dit firma og produkter, distribuerer kataloger, skaber kontakter og udvikler din virksomhed.

Hvad får du med os?
Partnere
Hvad får du med os?