10 okt. 2017 | Aeroventic
Simon K. Mehlsen ny eksportchef for Damixa

Simon Klitvang Mehlsen er netop startet som eksportchef for det danske armatur-brand Damixa, der er en del af den internationale FM Mattsson Mora Group. Her skal han være med til at vækste og booste salget af de dansk designede vandhaner og termostater på udenlandske markeder – i både Europa, Mellemøsten og Asien.

- Damixa er et stærkt brand i Danmark og er veletableret på de nordiske markeder, men uden for Skandinavien ligger der er et stort eksportpotentiale, som Simon med sin erfaring og branchekendskab skal være med til at udvikle. Dansk design og kvalitet er meget efterspurgt i udlandet, så vi glæder os til, at Simon sammen med det øvrige eksportteam udbygger vores tilstedeværelse på eksportmarkederne og den vej er med til at sætte Danmark på verdenskortet, siger CEO Ole Sander, FM Mattsson Mora Group Danmark.

Simon K. Mehlsen er et kendt ansigt i den internationale byggevarebranche og har mange års erfaring med armaturer og løsninger til køkken og bad. Senest kommer han fra en stilling som Chief Commercial Officer hos Johs. Tandrup, ligesom den tyske armaturproducent Grohe også har nydt godt af Simons ekspertise indenfor B2B. Simon har desuden tidligere været ansat hos Velux, Mondeléz og Coca-Cola.

Simon er 46 år og bor i Birkerød nord for København sammen med sin hustru og deres to børn.

FM Mattsson Mora Group, der er Nordeuropas ældste armaturproducent, sælger, fremstiller og produktudvikler vandhaner og termostater under de stærke og veletablerede varemærker FM Mattsson, Mora Armatur og Damixa. Produkterne produceres på koncernens to fabrikker i Sverige og i Odense i Danmark, hvor Damixa siden 1932 har udviklet danskdesignede vandhaner. Virksomheden er førende på det danske marked for armaturer og bruseløsninger og har via et dedikeret fokus på energioptimering og grønne løsninger gennemført energitests, der dokumenterer over 30% besparelsespotentiale på såvel vand som energi til varmt vand. FM Mattsson Mora Group blev børsnoteret på Nasdaq Stockholm i 2017, omsatte i 2016 for over 1,1 mia. SEK og havde ca. 550 ansatte.

Hvad er aeroventic?
  • Hvad er aeroventic?

    Aeroventic er en international løsning dedikeret til HVACR industrien. Det er designet til at skabe mulighed for både producenter og distributører at præsentere deres forretningsmæssige værdi og produkter i hele verden. Et system giver mulighed for global rækkevidde.

  • Firmaprofil

    Byg din virksomheds værdi og præsentér din konkurrencemæssige fordel.

    Del dine kataloger, softwarevalgsprogrammer og alle forretningsfakta, du anser for vigtige.

  • Produkt virtuelt showroom

    Det er et godt sted at præsentere alle dine produkter på en gang ubesværet. Hvert produkt er udstyret med en mulighed "Tilføj til forespørgsel" for kundens bekvemmelighed. En kunde sender en forespørgsel direkte til dig.

  • Nyheder & Informationskanal

    Dybest set er aeroventic en tilsvarende for offline messe, hvor du præsenterer dit firma og produkter, distribuerer kataloger, skaber kontakter og udvikler din virksomhed.

Hvad får du med os?
Partnere
Hvad får du med os?