28 jun. 2017 | Aeroventic
4.3

Få mere at vide om, hvordan du indgår i partnerskab med Danfoss i vore applikationsudviklingscentre (ADC'er) på adc.danfoss.com

Danfoss investerer i fremtiden side om side med vore tætte og vigtige samarbejdspartnere.  

Udvikling af fremtidens teknologier kræver samarbejde idag - 1

Med åbningen af et helt nyt applikationsudviklingscenter i Tallahassee, Florida, cementerer Danfoss sin position som teknologisk pioner inden for køling og air conditioning. På globalt plan har Danfoss nu fire applikationsudviklingscentre (ADC'er) indenfor køling, hvor OEM'er og Danfoss-ingeniører arbejder sammen i et testmiljø for at skabe fremtidens innovative køleløsninger. Sammen kan vi overgå vores konkurrenter og sætte standarden for i morgen. 

I 2050 forventes det, at 66% af verdens befolkning vil leve i byerne. Det er 2,5 milliarder flere mennesker end i dag, der kommer til at bo i storbyerne, hvilket ifølge FN svarer til 235 flere byer på størrelse med Paris. Denne bemærkelsesværdige vækst skaber udfordringer i forhold til boliger, infrastruktur, transport og energi, og det kræver nye og innovative tanker og ideer for at finde de bedste løsninger. Men vi kan ikke gøre det alene. 

Samarbejdet med andre virksomheder i branchen er drivkraften bag den kreativitet og nytænkning, som skal forberede os på morgendagens udfordringer. Vi har skabt lige det rette arbejdsmiljø til denne type samarbejde kan realiseres, og hermed tilbyder vi vore samarbejdspartnere en unik række af fordele: 

Samarbejde med eksperter
Vores ADC-partnere får adgang til topmoderne testfaciliteter, fremragende teknisk ekspertise og en dyb applikationsviden ved at gå sammen med vore erfarne udviklere. 

Innovation gennem afprøvning og test
Sammen kan vi forbedre løsninger og kontrollere ydeevnen ved at benchmarke, udvikle, ombygge, teste og godkende kølesystemer. Vi er også stolte af at kunne tilbyde den første CO2-testfacilitet til supermarkeder.  

Forretningsvækst
Samarbejdet på vores ADC'er vil reducere omkostningerne og udviklingstiden, samt bringe løsninger hurtigere på markedet. Vi er desuden i stand til at gøre fremskridt på miljøpåvirkning ved at reducere det samlede CO2-aftryk og forberede os på at opfylde både den nuværende og den fremtidige kølemiddellovgivning. Disse fordele hjælper både vore kunder og os selv til at overgå konkurrenterne.

"Vi samarbejder med OEM'er for at hjælpe dem med at integrere innovative nyskabelser, opfylde nye standarder for energieffektivitet, forbedre kvalitet og implementering samt reducere emission og omkostninger. I vores moderne testfaciliteter leverer vi laboratoriekapacitet og brancheførende applikationsviden. Sammen kan vi forberede overgangen til nye kølemidler og understøtte industrien ved at opfylde de stadigt strengere regler og standarder for vores fremtid," udtaler Stefan Pietrek, Senior Director, Danfoss Global Applications.

Scenen er sat. Det eneste, vi skal gøre nu, er at innovere.

 

Kom og besøg os på et af vore globale applikationsudviklingscentre og lad os skabe morgendagens teknologi. 

  • Nordborg, Danmark – Application Development Center, Europa
  • Tallahassee, Florida, USA – Application Development Center, Nord-og Sydamerika
  • Oragadam, India – Application Development Center, Indien, Mellemøsten, Afrika
  • Haiyan, China – Application Development Center, Asien, Stillehavsområdet

Udvikling af fremtidens teknologier kræver samarbejde idag - 2

Hvad er aeroventic?
  • Hvad er aeroventic?

    Aeroventic er en international løsning dedikeret til HVACR industrien. Det er designet til at skabe mulighed for både producenter og distributører at præsentere deres forretningsmæssige værdi og produkter i hele verden. Et system giver mulighed for global rækkevidde.

  • Firmaprofil

    Byg din virksomheds værdi og præsentér din konkurrencemæssige fordel.

    Del dine kataloger, softwarevalgsprogrammer og alle forretningsfakta, du anser for vigtige.

  • Produkt virtuelt showroom

    Det er et godt sted at præsentere alle dine produkter på en gang ubesværet. Hvert produkt er udstyret med en mulighed "Tilføj til forespørgsel" for kundens bekvemmelighed. En kunde sender en forespørgsel direkte til dig.

  • Nyheder & Informationskanal

    Dybest set er aeroventic en tilsvarende for offline messe, hvor du præsenterer dit firma og produkter, distribuerer kataloger, skaber kontakter og udvikler din virksomhed.

Hvad får du med os?
Partnere
Hvad får du med os?