12 apr. | Aeroventic
5.0
Genvex: Frisk luft og høj brandsikkerhed til nyt plejehjem

genvex.dk

EN OMBYGGET ERHVERVSBYGNING I VALBY SKAL FRA 2019 DANNE RAMMEN FOR ET NYT FRIPLEJEHJEM. DET BLIVER MED FRISK LUFT LEVERET AF ET GENVEX VENTILATIONSANLÆG MED BRANDAUTOMATIK, DER ER SOM SKRÆDDERSYET TIL PLEJEHJEMMETS BEHOV.

”Den brandforebyggende løsning er i overensstemmelse med kravene i bygningsreglementet og brandnormen, DS 428. Vi har med løsningen gjort det simpelt at udføre den lovpligtige ugentlige selvtest af brandspjæld og brandtermostat samt den årlige kontrol af brandautomatikken”.

FRISK LUFT OG HØJ BRANDSIKKERHED TIL NYT PLEJEHJEM

I starten af næste år rykker 48 beboere ind i et flot og indbydende nyt plejehjem, Valby Friplejehjem. Bygherren Danske Diakonhjem genbruger til formålet skallen fra en tidligere erhvervsbygning, mens alle indvendige dele og installationer bliver nye. Der etableres bl.a. decentral ventilation ved hjælp af et nyt, højeffektivt Genvex ventilationsanlæg af typen ECO 190 med indbygget brandautomatik.

Installationen på Valby Friplejehjem udføres af teknikentreprenør GK Danmark. Martin Frederiksen, projektleder i GK Danmark, siger:

”ECO 190 er et fantastisk godt anlæg, der har den klare fordel, at det næsten ikke fylder noget, og servicelemmen er nem at komme til. Det kan dermed placeres både i lofter og under nedhængte lofter i bygninger, hvor der ikke er så stor lofthøjde – hvilket er tilfældet på Valby Friplejehjem. Anlægget passer altså perfekt til behovet her – også fordi det giver mulighed for integreret brandautomatik til at sørge for brandsikre afkastkanaler”.

FÆLLES SKAKT TIL AFKASTLUFT

Genvex: Frisk luft og høj brandsikkerhed til nyt plejehjem - 1For at spare plads bygges der en fælles skakt til at føre afkastluften op over taget. I hver lejlighed etableres der brand- og røgspjæld, brandtermostat samt automatik for at forhindre en evt. brand i at sprede sig via afkastkanalen. Erik Nergaard, salgskonsulent i Genvex, forklarer:

”Den brandforebyggende løsning er i overensstemmelse med kravene i bygningsreglementet og brandnormen, DS 428. Vi har med løsningen gjort det simpelt at udføre den lovpligtige ugentlige selvtest af brandspjæld og brandtermostat samt den årlige kontrol af brandautomatikken”.

INDIVIDUELLE BEHOV FOR LUFT

At det er en decentral ventilationsløsning giver den fordel, at ventilationen ved hjælp af et brugervenligt display kan styres i hver af de 48 lejligheder på plejehjemmet alt efter den enkelte beboers individuelle behov.

ANLÆG TIL ALLE TYPER AF BYGNINGER

ECO 190 har markedets laveste indbygningshøjde på kun 24 cm. Det udmærker sig desuden ved en temperaturvirkningsgrad på op til 94 % samt ventilatorer med energibesparende EC-motorer. Anlægget er optimalt til fx mindre boligejendomme og mindre virksomheder. Til parcelhuse tilbyder Genvex desuden sin model Energy ECO 180, og til større bygninger tilbydes model ECO 375.

ALLE KAN BO HER

At der er tale om et friplejehjem ejet af Danske Diakonhjem betyder, at det ikke er kommunalt drevet, og at alle, uanset hvor i landet de bor, kan søge om en bolig på plejehjemmet, uden at det bliver dyrere – blot de er visiteret til en plejebolig af egen kommune. Hver lejlighed på friplejehjemmet bliver på mellem 35 og 50 kvadratmeter, og der vil være decentral ventilation i alle lejlighederne.

Produktinformation findes her

Yderligere oplysninger: Klaus Kjær, tlf. 7353 2702, Genvex.

Hvad er aeroventic?
  • Hvad er aeroventic?

    Aeroventic er en international løsning dedikeret til HVACR industrien. Det er designet til at skabe mulighed for både producenter og distributører at præsentere deres forretningsmæssige værdi og produkter i hele verden. Et system giver mulighed for global rækkevidde.

  • Firmaprofil

    Byg din virksomheds værdi og præsentér din konkurrencemæssige fordel.

    Del dine kataloger, softwarevalgsprogrammer og alle forretningsfakta, du anser for vigtige.

  • Produkt virtuelt showroom

    Det er et godt sted at præsentere alle dine produkter på en gang ubesværet. Hvert produkt er udstyret med en mulighed "Tilføj til forespørgsel" for kundens bekvemmelighed. En kunde sender en forespørgsel direkte til dig.

  • Nyheder & Informationskanal

    Dybest set er aeroventic en tilsvarende for offline messe, hvor du præsenterer dit firma og produkter, distribuerer kataloger, skaber kontakter og udvikler din virksomhed.

Hvad får du med os?
Partnere
Hvad får du med os?