23 aug. | Aeroventic
Danfoss leverer stærkt første halvår med høj vækst

Danfoss leverer et halvårsregnskab med høj vækst på toplinjen og fortsætter store investeringer i digitalisering og ny teknologi.

Danfoss fortsætter fremgangen og øgede både omsætning og indtjening i årets første seks måneder, der også var præget af massive investeringer. Omsætningen voksede med 2,4 mia. kr. til 21,8 mia. kr. – en vækst på 13 %, hvilket svarer til 11 % i lokal valuta. Driftsoverskuddet før øvrige indtægter og udgifter blev løftet med 10% til 2,5 mia. kr., og nettoresultatet landede på 1,5 mia. kr. Cash flowet var som ventet lavere for halvåret som følge af den høje vækst og øgede investeringer.

”Vi har haft et stærkt første halvår, hvor alle Danfoss’ kerneforretninger har leveret god salgsvækst. Vi har de senere år arbejdet målrettet med at accelerere væksten ved at investere i innovation og markeder med stort potentiale, og det er det, der giver resultater. Vores vækst og indtjeningskraft giver mulighed for at investere massivt i vækst, digitalisering og ny teknologi og på den måde fortsat styrke Danfoss og vores position på markedet,” siger koncernchef Kim Fausing.

De stærke resultater er skabt på tværs af Danfoss’ kerneforretninger og markeder. Men særligt mobilhydraulik-forretningen, Danfoss Power Solutions, har leveret markant fremgang, og BRIK-landene og i særdeleshed Kina har skilt sig ud med markant vækst drevet af stigende efterspørgsel på klimavenlige og energieffektive teknologier. Samtidig klarer Danfoss sig fortsat godt på de to største markeder, Europa og Nordamerika.

Væksten kommer også fra nogle af Danfoss’ nye, innovative teknologier, herunder Danfoss Turbocor Compressors og Danfoss Silicon Power, som er vokset med tocifrede vækstrater som følge af stigende efterspørgsel på energieffektivitet og elektrificering. Det er en del af Danfoss’ strategi at satse på innovation og tilkøb af ny teknologi. I første halvår købte Danfoss to virksomheder, som har specialiseret sig i henholdsvis cloud-baserede løsninger til køleudstyr og avanceret tyndfilms-teknologi til sensorer.

”Vi investerer i innovation på flere fronter med det fælles mål at skabe vækst og bygge ledende markedspositioner globalt. En stor del af vores innovation drives gennem egne udviklingsfunktioner, men vi kigger også ud i verden efter nye teknologier og software, som kan styrke forretningen. For os handler det om, at vi også i fremtiden skal være et skridt foran og blive ved med at levere det, som vores kunder efterspørger,” siger Kim Fausing.

Nøgletal fra første halvår 2017

  • Omsætningen steg med 13 % til 21,8 mia. kr. (H1 2016: 19,4 mia. kr.), hvilket svarer til en vækst på 11 % i lokal valuta.
  • Driftsoverskuddet (EBIT) før øvrige indtægter og udgifter steg med 10% til 2,5 mia. kr. (H1 2016: 2,2 mia. kr.), hvilket svarer til en EBIT-margin før øvrige indtægter og udgifter på 11,3 % (H1 2016: 11,6 %).
  • Resultatet af primær drift (EBIT) steg med 3 % til 2,3 mia. kr. (H1 2016: 2,2 mia. kr.). EBIT-margin blev 10,4 % (H1 2016: 11,4 %).

Forventninger til 2017 fastholdes
Vi forventer fortsat at fastholde eller udbygge vores markedsandele og samtidig fastholde en profitabilitet målt som margin på niveau med 2016 efter betydelige investeringer i digitalisering. 

Hvad er aeroventic?
  • Hvad er aeroventic?

    Aeroventic er en international løsning dedikeret til HVACR industrien. Det er designet til at skabe mulighed for både producenter og distributører at præsentere deres forretningsmæssige værdi og produkter i hele verden. Et system giver mulighed for global rækkevidde.

  • Firmaprofil

    Byg din virksomheds værdi og præsentér din konkurrencemæssige fordel.

    Del dine kataloger, softwarevalgsprogrammer og alle forretningsfakta, du anser for vigtige.

  • Produkt virtuelt showroom

    Det er et godt sted at præsentere alle dine produkter på en gang ubesværet. Hvert produkt er udstyret med en mulighed "Tilføj til forespørgsel" for kundens bekvemmelighed. En kunde sender en forespørgsel direkte til dig.

  • Nyheder & Informationskanal

    Dybest set er aeroventic en tilsvarende for offline messe, hvor du præsenterer dit firma og produkter, distribuerer kataloger, skaber kontakter og udvikler din virksomhed.

Hvad får du med os?
Partnere
Hvad får du med os?