21 jun. | Aeroventic
4.5
Danfoss investerer massivt i nyt universitetscenter

Danfoss A/S, LINAK A/S, Region Syddanmark, Syddansk Universitet og Sønderborg Kommune går sammen i et banebrydende offentligt-privat samarbejde om at etablere Center for Industriel Elektronik (CIE).

Det er målet, at der skal være tilknyttet en internationalt anerkendt forskergruppe på over 30 medarbejdere i 2025. CIE kommer til at byde på de ypperste laboratoriefaciliteter, som ikke blot kommer til at give regionen og de lokale virksomheder, men hele industrien for energieffektivisering et løft. Det er forventningen, at aktiviteterne i CIE vil øge udviklingen af nye produkter og løsninger, som både kan styrke de eksisterende virksomheder og skabe nye virksomheder og dermed løfte konkurrencekraften hos virksomhederne i regionen.

De nye uddannelser oprettes for at imødegå den mangel på kvalificeret arbejdskraft, som virksomhederne i området oplever. I Sønderborg-området bliver der brug for at ansætte knapt 1.400 akademikere inden 2020, men det vurderes, at det med den nuværende udvikling kun er muligt at skaffe 600. Der kommer altså til at mangle 800 akademikere, og det er især ingeniører inden for især elektronik, mekatronik og it, og derfor er det nødvendigt at handle nu.

- Det er afgørende for Danfoss, at vi har adgang til den nyeste viden og de dygtigste hjerner - for kun sådan kan vi fortsætte med at skabe nye banebrydende løsninger til vores kunder.
CIE giver os præcist det, vi mangler - og vi er glade for at være en helt central del i dette projekt”, siger Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformand, Danfoss A/S.

Parterne investerer hver 35 mio. kr. i oprettelsen af det nye center – sammenlagt 175 mio. kr. Samtidig finansierer Bitten & Mads Clausens Fond og LINAK opførelsen af en helt ny bygning ved siden af Alsion, der skal huse laboratorier og testfaciliteter til CIE.

- Bitten & Mads Clausens Fond er glad for at kunne bidrage til de fysiske rammer omkring ingeniørvidenskab af høj kvalitet, der vil styrke erhvervslivet i hele regionen. CIE er et stærkt eksempel på et projekt, der både styrker Danfoss’ udviklingspotentiale og skaber nye muligheder i lokalområdet, siger Peter Mads Clausen, formand for Bitten & Mads Clausens Fond.

En sværvægter inden for eksport

Manglen på kvalificeret arbejdskraft risikerer at ramme væksten. Området har meget stærke virksomheder inden for energieffektive teknologier, og eksporten inden for disse teknologier er 34 mia. kr. årligt. Dermed er industrien en sværvægter i klassen af danske eksporterhverv. Og vækstpotentialet inden for energieffektive teknologier er stort: 80 pct. af virksomhederne forventer øget omsætning de kommende år, og 58 pct. forventer flere ansatte.

Danfoss og LINAK er nogle af landets største eksportører på området. Gennem CIE får de to virksomheder og andre lokale aktører direkte adgang til både den talentmasse og viden, CIE vil generere.

CIE opbygges over en årrække. I den første fase på fire år forventes det, at 110 personer er påbegyndt eller har afsluttet uddannelsen som ingeniør inden for elektronikområdet.

Hvad er aeroventic?
  • Hvad er aeroventic?

    Aeroventic er en international løsning dedikeret til HVACR industrien. Det er designet til at skabe mulighed for både producenter og distributører at præsentere deres forretningsmæssige værdi og produkter i hele verden. Et system giver mulighed for global rækkevidde.

  • Firmaprofil

    Byg din virksomheds værdi og præsentér din konkurrencemæssige fordel.

    Del dine kataloger, softwarevalgsprogrammer og alle forretningsfakta, du anser for vigtige.

  • Produkt virtuelt showroom

    Det er et godt sted at præsentere alle dine produkter på en gang ubesværet. Hvert produkt er udstyret med en mulighed "Tilføj til forespørgsel" for kundens bekvemmelighed. En kunde sender en forespørgsel direkte til dig.

  • Nyheder & Informationskanal

    Dybest set er aeroventic en tilsvarende for offline messe, hvor du præsenterer dit firma og produkter, distribuerer kataloger, skaber kontakter og udvikler din virksomhed.

Hvad får du med os?
Partnere
Hvad får du med os?