21 sep. 2017 | Aeroventic
Danfoss’ bestyrelsesformand tildeles Tianjins største hæder

En af Kinas største byer, Tianjin med næsten 12 millioner indbyggere, tildeler sin største hæder, Haihe Venskabsprisen, til Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformand i Danfoss A/S. Han modtager prisen for sit og Danfoss’ bidrag til millionbyens udvikling.

”Kina er vores andet hjemmemarked, og Tianjin vores kinesiske base. Det er et privilegium for mig at have stået i spidsen for Danfoss igennem de sidste 20 år og virksomhedens investeringer i Kina og Tianjin i særdeleshed. Kinas historisk stærke økonomiske vækst og den solide opbakning fra landets centrale styre og lokale myndigheder har haft stor betydning for Danfoss’ succes”, siger Jørgen Mads Clausen.
 
”Jeg er meget taknemmelig for den anerkendelse, som bystyret i Tianjin har tildelt mig og ikke mindst Danfoss. Vi vil også fremadrettet styrke vores engagement i Kina”, spille en aktiv rolle som ansvarlig virksomhed og støtte udviklingsinitiativer som”Made in China 2025” og ”Bælt- og Vej” for at medvirke til en mere grøn, bæredygtig og harmonisk fremtid”, tilføjer Danfoss’ bestyrelsesformand.
 
Jørgen Mads Clausen har besluttet at fordoble sin hæderspris og donere den til milionbyens uddannelsesmæssige og sociale udvikling. Danfoss vil sammen med Tianjins universitet etablere et Danfoss Scholarship og Danfoss Faculty Fellowship til forskere og studerende beskæftiget inden for miljø - for at styrke forskningen og talentudviklingen på området.
 
Danfoss træder desuden til som sponsor på to programmer for studerende. I det ene, ”Let’s Go Green”, vil Danfoss-medarbejdere fungere som frivillige for at inspirere lokale studerende fra Tianjin til at blive bevidste om miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling gennem interaktive kurser og aktiviteter. I programmet ”Work Shadow Day” vil Danfoss-ansatte være mentorer for studerende fra byen og inspirere dem til at arbejde med energieffektive teknologier ved at lade sig ”skygge” under en arbejdsdag.
 
Som daværende koncernchef iværksatte Jørgen Mads Clausen ved årtusindskiftet Danfoss’ strategi for at gøre Kina til virksomhedens andet hjemmemarked. I 1996 etablerede han Danfoss’ første kinesiske fabrik i netop Tianjin, som i dag både er koncernens hovedbase i Kina samt hjemsted for et betydeligt Danfoss forsknings- og udviklingscenter.
 
Gennem de sidste 20 år er Kina blevet det næststørste marked for Danfoss målt på omsætning. Ud af Danfoss’ 25.800 ansatte arbejder mere end 4000 i Kina. Det er flere, end virksomheden beskæftiger i Sønderjylland.
 
Og de danske virksomheder har sammen skabt endnu flere arbejdspladser i Tianjin. Efter Danfoss er flere end 30 andre danske virksomheder rykket til byen.
 
”Når vi siger, at Kina er det andet hjemmemarked for Danfoss, så er det ikke bare et slogan. Det er noget, vi konkret handler på. Ud over store investeringer i landet, så er Danfoss engageret i CSR-aktiviteter på tværs af Kina - så som at forbedre skoleforholdene for immigrant-arbejderes børn omkring Beijing og støtte underprivilegerede børn i byer som Qingdao” siger Jørgen Mads Clausen. 
Hvad er aeroventic?
  • Hvad er aeroventic?

    Aeroventic er en international løsning dedikeret til HVACR industrien. Det er designet til at skabe mulighed for både producenter og distributører at præsentere deres forretningsmæssige værdi og produkter i hele verden. Et system giver mulighed for global rækkevidde.

  • Firmaprofil

    Byg din virksomheds værdi og præsentér din konkurrencemæssige fordel.

    Del dine kataloger, softwarevalgsprogrammer og alle forretningsfakta, du anser for vigtige.

  • Produkt virtuelt showroom

    Det er et godt sted at præsentere alle dine produkter på en gang ubesværet. Hvert produkt er udstyret med en mulighed "Tilføj til forespørgsel" for kundens bekvemmelighed. En kunde sender en forespørgsel direkte til dig.

  • Nyheder & Informationskanal

    Dybest set er aeroventic en tilsvarende for offline messe, hvor du præsenterer dit firma og produkter, distribuerer kataloger, skaber kontakter og udvikler din virksomhed.

Hvad får du med os?
Partnere
Hvad får du med os?