Fremstiller
DK
ISO 14001:2015, ISO 9001:2015, Oeko-Tex, OHSAS 18001:2008
KE-koncern
1996
Globalt
InTex
Textile based ventilation, tekstilkanaler, indblæsningsposer, poseventilation, køleposer, ventilationskanal, textile ducts, fabric ducts, tekstilbaseret ventilation

Film

Mere om KE Fibertec

"Air the Way You Want"

KE Fibertec AS udvikler, producerer og markedsfører "Godt indeklima" eller luftfordelingssystemer baseret på fiberteknologi og bæredygtighed.

Princippet er, at ventilationsluften fordeles trækfrit og ensartet gennem de skræddersyede tekstilkanaler, som anvendes i næsten alle typer installationer - lige fra industriapplikationer til sportshaller, kontormiljøer, laboratorier, levnedsmiddelsektoren og mange andre steder, hvor der er behov for et godt indeklima.

KE Fibertecs fundament går tilbage til 1963, hvor fabrikant Keld Ellentoft (KE) begynder at producere filterposer til industrien. I 1996 blev KE Fibertec grundlagt ved et management buyout af to ledende medarbejdere, Henning S. Jensen og Carsten Jespersen. I marts 2007 sælges aktiemajoriteten til Jysk-Fynsk Kapital AS, og Carsten Jespersen udnævnes til ny adm. direktør.

Bag Jysk-Fynsk Kapital står fem kendte danske familiefonde, AHF Holding (Faber Gardiner), Genua A/S (Primo koncernen), Hoffmann Capital A/S (Arovit Petfood), L. E. Kristiansen Erhvervsinvest ApS (Tvilum Scanbirk) og Vald. Birn Holding A/S (Valdemar Birn koncernen).

KE Fibertec-koncernen består i dag af fem salgsdatterselskaber i henholdsvis England, Tyskland, USA og Tyrkiet foruden Euro Air A/S. Derudover er der to produktionsdatterselskaber, KE Fibertec Væveri i DK og Euro Air CZ. KE Fibertec-koncernen har gennem kontrolleret vækst og opkøb konsolideret sin position som verdens største producent af tekstilkanaler. KE-koncernen beskæftiger i dag ca. 120 medarbejdere, hvoraf godt og vel halvdelen er ansat i de udenlandske datterselskaber.

I de senere år har KE Fibertec satset meget på energivenlige og bæredygtige løsninger. Allerede i 2012 lykkedes det at få CradleVent® godkendt som verdens første Cradle to Cradle- certificerede ventilationskanal. Som led i et bæredygtigt produktprogram kan KE Fibertec tilbyde en såkaldt EPD (miljødeklaration) på alle primærprodukter sammen med Livscyklusvurderinger (LCA).

I 2014 introduceredes InTex®, som er et intelligent overvågningssystem, der giver kunden besked, når tekstilkanalen skal vaskes. Det sikrer såvel et godt indeklima som energibesparelser, hvilket er godt for både miljøet og driftsøkonomien i anlægget.

I 2016 opgraderede KE Fibertec hele materialeprogrammet til tre unikke materialelinjer, GreenWeave, MultiWeave og ZeroWeave. Som den eneste producent i verden fremstilles alle tekstilmaterialer på eget væveri - udelukkende beregnet til luftfordeling og med fuld sporbarhed.

 

Mission

At sælge "Godt indeklima" handler om mere end at sælge produkter til luftfordeling. For os handler det om dialog, kompetence, troværdighed og logistik.

Det er vores filosofi at tage udgangspunkt i behovet, og via dialog designer vi en løsning, som lever op til de stillede forventninger til et godt indeklima. Mennesker er forskellige, og kravene til indeklimaet er forskellige.

Vores idégrundlag er at skabe "Air the way you want"

 

  • Vi ønsker gennem avanceret brug af fiberteknologi og med kompetent rådgivning at give vores kunder oplevede fordele ved tekstilbaseret luftfordeling (opvarmning, ventilation og køling) i alle slags bygninger.

 

  • Vi vil til stadighed styrke og udvikle vores kernekompetencer inden for udvikling, logistik og produktion af tekstilbaserede ventilationsprodukter, så vi fremstår som den foretrukne samarbejdspartner på udvalgte markeder worldwide.

Vision

Sammen med vores medarbejdere vil vi arbejde hårdt for at skabe bæredygtige løsninger, som fungerer år efter år. Et godt samarbejde strækker sig længere end til levering af den næste ordre. Vores vision er at tilbyde teknologi, der gør en forskel, og sammenholdt med en logistikfunktion, der fungerer, føler vi os godt rustet til at løse din næste ventilationsopgave.


Vores succeskriterier er (vi vil udvikle en kultur baseret på):

 

  • Dialog: vi vil i dialog med vores kunder og samarbejdspartnere
    finde fælles løsninger, der tilgodeser slutkundens forventninger
    til indeklimaet.
  • Innovation: vi vil være nyskabende og kreative, vi skal turde
    sætte standarden inden for tekstilbaserede
    ventilationsprodukter worldwide.
  • Stille krav: vi vil være en professionel partner, der stiller krav
    til os selv, vores leverandører, vores samarbejdspartnere og
    vores kunder.
  • Respekt: vi vil udvikle en kultur i koncernen baseret på respekt
    for den enkeltes kompetencer, og hvor nyskabende idéer fra
    både medarbejdere og fra markedet værdsættes.
  • Ærlighed: vi vil være ærlige i vores kommunikation, også selv
    om det gør ondt.

Certifikater KE Fibertec

ISO 14001:2015
ISO 14001:2015
ISO 9001:2015
ISO 9001:2015
Oeko-Tex
Oeko-Tex
OHSAS 18001:2008
OHSAS 18001:2008

Implementering KE Fibertec

Referencer KE Fibertec

Per Kvennefors, ACP Luftbehandlingsprodukter AB SE
Det vigtigste i projektet har været at få en jævn temperatur i hele bygningen, da få graders temperaturforskel kan ændre på instrumenternes nøjagtighed. Det er lykkedes med tekstilkanaler fra KE Fibertec.
Seniorkonsulent Jens Scheller Andersen DMRI, Teknologisk Institut DK
Posekøling er en god løsning for både medarbejdere og produkter og en meget udbredt ventilationsform i fødevarebranchen. Vi anbefaler altid regelmæssig vedligeholdelse af ventilationsanlægget og brug af et overvågningssystem i tekstilkanalen til at fortælle, når det er tid til vask.

Kontakt KE Fibertec

Adresse
Kontakt
www.ke-fibertec.com [javascript protected email address] +45 75 36 42 00
Hvad er aeroventic?
  • Hvad er aeroventic?

    Aeroventic er en international løsning dedikeret til HVACR industrien. Det er designet til at skabe mulighed for både producenter og distributører at præsentere deres forretningsmæssige værdi og produkter i hele verden. Et system giver mulighed for global rækkevidde.

  • Firmaprofil

    Byg din virksomheds værdi og præsentér din konkurrencemæssige fordel.

    Del dine kataloger, softwarevalgsprogrammer og alle forretningsfakta, du anser for vigtige.

  • Produkt virtuelt showroom

    Det er et godt sted at præsentere alle dine produkter på en gang ubesværet. Hvert produkt er udstyret med en mulighed "Tilføj til forespørgsel" for kundens bekvemmelighed. En kunde sender en forespørgsel direkte til dig.

  • Nyheder & Informationskanal

    Dybest set er aeroventic en tilsvarende for offline messe, hvor du præsenterer dit firma og produkter, distribuerer kataloger, skaber kontakter og udvikler din virksomhed.

Hvad får du med os?
Partnere
Hvad får du med os?