Affugtere til pool CDP 75-125-165 Dantherm

Affugtere til pool
- med kanaltilslutning
- opstilling i teknikrum

Kontrollér indeklimaet i indendørs swimmingpools, spa og wellness med lydsvag og fleksibel affugter.

Som pool-installatør eller arkitekt, modtager du sikkert jævnligt forespørgsler fra hoteller og fitnesscentre med indendørs swimmingpools og spaområder, der har behov for effektive og energiøkonomiske affugtere. Der opstår nemlig problemer med dårligt indeklima og fugtskader på bygninger og inventar, hvis ikke der sker en effektiv kontrol af luftfugtigheden i lokaler med indendørs swimmingpool og spaområder.

Dantherm Air Handling
Hovedkvarter: DK
Certifikater: ISO 14001:2004, ISO 9001:2008
Personale: 360
Oprettelsesdato: 1958
Strategisk forretningsområde: Globalt
Produkter: Elektronikkøling, Affugtning, Ventilation, Mobil varme & køling, Varmluft
Spørg om et produkt

Downloads

Produkt beskrivelse

Dantherm har et program af poolaffugtere, der byder på flot design såvel som nem betjening og høj ydeevne. Dertil kommer at vore poolaffugtere er meget nemme og fleksible at montere. Der er modeller til vægmontage, - til ophængning i teknikrum og med kanaltilslutning.

De tre modeller fungerer alle efter kondensationsprincippet:

  • CDP 40-50-70 til ophængning i poolrummet
  • CDP 40T-50T-70T med murgennemføring til ophængning i teknikrum
  • CDP 75-125-165 med kanaltilslutning og opstilling i teknikrum

CDP 75-125-165 poolaffugtere er ideelle til hoteller og større private swimmingpools og spaer. De kan endvidere anvendes i forbindelse med bade- og omklædningsrum, lagerrum, værksteder, kældre, museer m.m.

CDP 75-125-165 poolaffugtere er næsten lydløse i drift, og opstilling i teknikrum reducerer lydniveauet yderligere. De fungerer fuldautomatisk via elektronisk styring. Et brugervenligt funktionsdisplay viser den aktuelle driftstilstand.

CDP 75-125-165 poolaffugteren er meget fleksibel i sin opbygning. Kontrolpanel og andre komponenter kan flyttes til modsat side, og luftudblæsning kan ske fra toppen eller siden. Affugteren kan dermed tilpasses ethvert teknikrum, uanset pladsforholdene.

CDP 75-125-165 poolaffugtere kan leveres i en version med indbygget vandkølet kondensator og vandvarmeflade som tilbehør.

Tilbehørsprogrammet omfatter bl.a. vandvarmeflader, rum-/kanalhygrostat, rumtermostat, vægbeslag, stødabsorberende bundvanger, ekstern fejlmelding, m.m.

Alle overflader er beskyttet mod korrosion med kraftig pulverlakering, og fordamper- og kondensatorflader er behandlet med epoxy.

Affugtningskapaciteten for de tre poolaffugtere spænder fra 74 til 162 l/24 t. Max. arbejdstemperatur er 38°C.

Egenskaber


Anvendelsesområder

  • Hotel swimming pools
  • Private swimming pools
  • Terapibade
  • Wellness centre
  • Lagerrum
  • Omklædningsrum
  • Produktionslokaler


Egenskaber og fordele

  • CDP 75-125-165 affugtere er indbygget i et varmgalvaniseret, pulverlakeret pladejernskabinet af sandwichplader med 45 mm isolering
  • Fordamper- og kondensatorflader er beskyttet mod korrosion
  • Afløbet for kondensvand er placeret på affugterens indsugningsside
  • En afløbsforbindelse kan tilsluttes afløbsstudsen
  • Luftindtag gennem et filter placeret i en udtræksramme
  • Udblæsning af den affugtede luft kan ske horisontalt eller vertikalt gennem affugterens top
  • Betjeningssiden kan flyttes til modstående side
  • Mulighed for frisklufttilførsel via kanal
  • Kan tilbydes med vandkølet kondensator. Tilslutningsstudsene til kondensatoren er fremstillet af kobber
  • Rotations-/stempelkompressor
  • Radialventilator
  • CDP 75 og CDP 125 kan placeres på vægophæng eller stødabsorberende bundvanger (Tilbehør)
  • CDP 165 kan placeres på stødabsorberende bundvanger (Tilbehør)
  • En vandvarmeflade kan monteres i indblæsningskanalen for yderligere opvarmning af den tørre luft (Tilbehør)
Pool affugtere
til installation i teknikrum
CDp 75 CDp 125 CDp 165
Arbejdsområde - temperatur (°C) 20-38
Arbejdsområde - fugt (%RF) 40-100
Luftydelse (m3/h) 1500 2500 3600
Affugtningskapacitet ved 28oC/60% RF (l/24h) 74 124 162
Affugtningskapacitet ved 30oC/60% RF (l/24h) 79 132 175
Nettilslutning (V/Hz) 1x230V;50 Hz 1x230V;50 Hz / 3x400V;50 Hz 3x230/50 & 3x400/50
Max. ampereforbrug (A) 9,5 12,9 / 7,6 20,2 / 11,5
Max. effektoptagelse (kW) 2,0 2,8 / 3,2 4,3
Kølemiddel/mængde (kg) R407C/2,1 R407C/5,2 R407C/6,8
Lydniveau (1 m fra affugteren) (dB(A) 58 60 63
Vægt (kg) 130 160 190
Filter EU 3 EU 3 EU 3
Beskyttelsesklasse IPX4 IPX4 IPX4
HxBxD (mm)  650x1155x725  850x1300x900 975x1400x1010

 

Spørg om et produkt
Hvad er aeroventic?
  • Hvad er aeroventic?

    Aeroventic er en international løsning dedikeret til HVACR industrien. Det er designet til at skabe mulighed for både producenter og distributører at præsentere deres forretningsmæssige værdi og produkter i hele verden. Et system giver mulighed for global rækkevidde.

  • Firmaprofil

    Byg din virksomheds værdi og præsentér din konkurrencemæssige fordel.

    Del dine kataloger, softwarevalgsprogrammer og alle forretningsfakta, du anser for vigtige.

  • Produkt virtuelt showroom

    Det er et godt sted at præsentere alle dine produkter på en gang ubesværet. Hvert produkt er udstyret med en mulighed "Tilføj til forespørgsel" for kundens bekvemmelighed. En kunde sender en forespørgsel direkte til dig.

  • Nyheder & Informationskanal

    Dybest set er aeroventic en tilsvarende for offline messe, hvor du præsenterer dit firma og produkter, distribuerer kataloger, skaber kontakter og udvikler din virksomhed.

Hvad får du med os?
Partnere
Hvad får du med os?